Skal jeres produkt have et stort OUI fra Frankrig?

og mangler I "la connection"? Lad mig hjælpe jer på vej…

Eksportchef-/konsulent Frankrig, Mette Haas-Jensen
Eksportchef-/konsulent Frankrig, Mette Haas-Jensen

Eksport er i jeres DNA

I ved, det kan tage tid at finde den rette samarbejdspartner, især i udlandet. Kendskab til sprog og kultur er en vigtig forudsætning for succes. Det kræver vedholdenhed og løbende opfølgning. Jeres produkt skal udfylde et hul i markedet, finde sin rette plads i kategorien. Eller måske tilpasses?

Produktion og supply chain ville godt kunne følge med en øget efterspørgsel. Der er potentielle kunder.

Men I har ikke kastet jer over Frankrig som eksportmarked endnu. Fordi I mangler tiden eller kompetencerne eller begge dele.

Jeg giver jer tiden og jeg har kompetencerne.

C’est moi, la connection

Jeg taler som en indfødt og har arbejdet længe nok i Frankrig og med franskmænd til at føle mig hjemme, så snart jeg sætter min fod på fransk jord eller griber knoglen for at tale med dem.

Jeg har mere end tyve års erfaring med eksport og ved, at det kræver indlevelse, knofedt og forretningsforståelse.

Med mine evner til at forstå produkter, markeder, kundernes behov og trends er jeg ekspert i at koble de rigtige produkter til de rigtige kunder, så det bliver en god forretning for begge parter og base for langvarigt samarbejde.

Lad mig hjælpe jer til at få den nødvendige markedsviden, der nailer jeres tilbud til indkøberen eller finde den rette samarbejdspartner, der vil elske jeres produkt.

Jeg kan ikke hjælpe alle.

Hvis eksport ikke har plads i jeres strategier, men nærmere rangerer som ”tilfældigt mersalg” på sælgernes to-do liste, så får jeg svært ved at hjælpe jer med at skabe et holdbart salg.

Hvis I mener, at eksport til nye markeder og salg til potentielle kunder i al almindelighed kan klares med et par telefonopkald, skal vi nok heller ikke arbejde sammen.

Der er ikke noget eksport quickfix.

Hvis I derimod kan nikke genkendende til nedenstående

N

Jeres virksomhed er eksportvant.

N

At lykkes med eksport kræver strategiske valg og vedholdenhed.

N

Indsigt i markedet. Hvert enkelt marked. Også kulturel indsigt.

N

Grundigt forarbejde giver bedre resultater.

N

Fornuftig investering af ressourcer lønner sig på sigt.

N

Hellere bruge krudt på at finde den rette samarbejdspartner end tage den første den bedste.

er vi sandsynligvis et godt match

Vive la France !

Men først om et par måneder, for andre markeder er i fokus lige nu.

Du skriver Mette bag øret med en tilmelding til nyhedsbrevet.